Forsk med!

Opgavebank – Foreningen for Elite og Magtstudier (FEM)

Her er en række emner, vi selv synes kunne være spændende at forfølge, men som kræver mere tid og fordybelse, end vi har i øjeblikket. Opgaverne egner sig bedst til bacheloropgaver eller specialer – nogen kunne sagtens bære en Ph.D-afhandling. Måske er nogen for ambitiøse mens andre har for lidt kød på. Så er det op til opgaveskriveren at passe ind efter eget ambitionsniveau og interesse. Af samme grund har vi ikke skrevet så meget på. Der skal være plads til, at I selv definerer jeres projekt.

Foreningen for Elite- og Magtstudier tilbyder:

  • At opgaveskriveren bliver en del af det netværk, der arbejder med elite- og magtstudier i Danmark
  • Løbende sparring i forbindelse med bearbejdning og fortolkning af data og teori
  • Adgang til de data foreningen ligger inde med under forudsætning af, at opgaveskriveren dele sine resultater og data med foreningen.

Desuden kan man i samarbejde med foreningens medlemmer forsøge at omskrive opgaven til en videnskabelig artikel, hvis begge partner skulle interesse for det.

Har I selv idéer til et spændende emne, der er knyttet til elite- og magtstudier er I naturligvis velkomne til at kontakte os.

Kontaktperson: Christoph Houman Ellersgaard , 51789040

Eliteskolens fald

Temaer: Eliter og uddannelser. Elitereproduktion. Uddannelsessociologi.
Motivation: Tidligere blev en stor del af landets økonomiske elite rekrutteret blandt ingeniører, især fra den daværende Polyteknisk Læreanstalt. I forbindelse med udflytningen til Lundtoftesletten (væk fra magtens centrum) og et øget optag – samt adgangsbegrænsning på andre studier – har uddannelsen mistet en del af sin prestige og ingeniørerne er en truet art på direktionsgangene.
To spørgsmål:
Hvordan har den sociale profil for de studerende udviklet sig siden 1950’erne?
Hvilke politiske processer kan forklare opgøret med uddannelsens elitefokus?
Inspiration til teoretiske vinkler: Bourdieus (1996) teori om homologien mellem eliteskoler og magtfeltet, Shamus Khan, Jereme Karabel
Datakilder: Data fra magtudredningens eliteundersøgelse; Fra prosopografi over top 100 direktører samt fra Magtelitestudiet, herunder analyse bragt i Ingeniøren. KOT-tal for DTU. Registeroplysninger fra Danmarks statistik. Dokumenter omkring udflytnings- og udvidelsesprocessen
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, Deskriptive statistiske analyser, Regressionsanalyser på registerdata

Elitens personlighed

Temaer: Elite, Elitereproduktion. Personlighed
Motivation: En stor del af magteliten i Danmark kommer selv fra de øverste sociale klasser. Samtidig kan vi se, at der er store ligheder i magtelitens karriereforløb. Spørgsmålet er så, om det også betyder, at der fremelskes nogle helt særlige personligtræk på toppen af det danske samfund. Vi kan også se at eliten i stigende omfang bruger sin fritid til at fremhæve særlig personlighedstræk gennem ekstremssport og i det hele taget et højt aktivitetsniveau
Inspiration til teoretiske vinkler: Mills begreb om karakter, Bourdieus begreb om habitus
Datakilder: Portrætartikler af de 423 magtelitepersoner
Mulige metodiske tilgange: Dokumentanalyse, korresondanceanalyse, observationsstudier, Surveys

Magtelitens politiske ståsted og forbindelser

Temaer: Elite, Politik, Korporatisme
Motivation: Kun 8 % af magteliten er politikere. Men langt flere lader til at have forbindelser til politik. Enten som tidligere partiaktive, i partiernes erhvervsstøtteklubber eller i andre uformelle netværk. Samtidig lader der til at være et stærk politisk konsensus i magteliten, især knyttet til de tradtionelle regeringspartier (V, K, S og R), spørgsmål vedrørende EU samt en generel opbakning til det, man kunne kalde konkurrencestatsideologien.
Men hvor stor er enigheden og hvad består den konkret i?
Og hvordan bruges politiske forbindelser til at styrke ens manøvredygtig i magtelitenetævrket?
Inspiration til teoretiske vinkler: Winthers om oligarkier, Mills, teorier om neoliberalisme
Datakilder: Artikler forfattet af de 423 magtelitepersoner, Twitter og Facebook lytninger, surveys af eliten
Mulige metodiske tilgange: Deskriptiv statistik, dokument- og tekstanalyse, kvalitative interviews

Karriereveje for sektorer i eliten

Temaer: Elite, Livsforløb, Reproduktion, Organisationer
Motivation: I forbindelse med vores igangværende kortlægning af karrierevejene for de 423 personer i magteliten er der mulighed for at se nærmere på, hvilke karriereveje, der differentierer indenfor enkelte sektorer i eliten, fx erhvervslivet, fagbevægelsen, politik eller videnskab. Ligeledes kan gruppen udvides, så man fx ser på alle ministre, dommere eller lignende.
Inspiration til teoretiske vinkler: Abbott om processuel sociologi, Mills, Bourdieu
Datakilder: Karrieresekvensdata på de 423 i magteliten
Mulige metodiske tilgange: Sekvensanalyse

Elitens netværk som magtmulighed og spændetrøje

Temaer: Elite, Netværk, Organisationer, Legitimitet
Motivation: Vi skal i gang med 45 kvalitative interviews med politikere, fagforeningsledere, embedsmænd og erhvervsfolk om, hvordan de på en og samme tid får muligheder, men også begrænses af deres forbindelser. Hvordan kan man på den samme tid agere troværdigt i elitennetværket og samtidig levere til ens bagland i form af vælgere, medlemmere, borgere eller ejere. Og hvordan opleves det at træde ind i magtens cirkler og løbende opnå accept der?
Inspiration til teoretiske vinkler: Mills om ‘The new of Power’, Bourdieu, Social bevægelsesteori, David Stark
Datakilder: Personudvælgelse på baggrund af placering i magtnetværk og karriereforløb
Mulige metodiske tilgange:
Kvalitative interviews assisteret af ego-netværksanalyser og karrieresekvensdata

Fondes Magt

Temaer: Elite, Elitenetværk, Økonomisk kapital, Filantropi
Motivation: Fonde har magt udover de beløb de uddeler, fordi de ofte finansierer projekter, der ellers ikke ville finde sted. På mange måder udgør fondene et centralt led i udveksling fra økonomisk til kulturel eller videnskabelig kapital. Desuden styres flere af de største virksomheder i Danmark af fonde. Men hvordan sammensættes fondenes bestyrelser og hvilke grupper får indflydelse på fondenes beslutninger.
Der kan evt. fokuseres på fonde indenfor et bestemt område, fx videnskab, kunst eller filantropi.
Inspiration til teoretiske vinkler: Pierre Bourdieu, Nobert Elias
Datakilder: Fondsdata fra indflydelsesdatabasen. Kraft & Partners Fondsanalyse, Data fra Center for Civilsamfundsstudier
Mulige metodiske tilgange: Gennemgang af fondsbestyrelser. Indsamling af biografiske data på medlemmerne. Tabelanalyser og korrespondanceanalyser. Gennemgang af støttede projekter. Kvalitative interviews med fondsbestyrelsesmedlemmer. Dokumentanalyser af Fondsfundatser

Ledelsesideologien

Temaer: Ledelse. Ideologi. Legitimering
Motivation: Hvis der en ting, de 423 personer i den danske magtelite har tilfælles, så er det, at de næsten alle er eller har været topledere i store, indflydelsesrige organisationer. Men hvilket ideologisk grundlag binder disse ledere sammen?
De senere år er der kommet et enormt fokus på ledelse. Alle problemer kan løses, hvis bare man har den rigtige ledelse. Lederen – og leder kulten – er kommet i fokus. Politikere og erhvervsledere portrætteres og fremstiller sig selv som overmennesker, der både klarer lederjob, familie og maratonløbet, mens de passer haven og ser deres gamle mormor dagligt.
Men hvordan – og hvornår – er dette fokus på lederen opstået og hvordan hænger det sammen med udviklinger i den kapitalistiske produktionsmåde, i statens bureaukrati eller i kampe om dominans mellem forskellige magtfulde grupper?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Foucault, Elias, Bourdieu, Hardt & Negri, Boltanski & Chiapello
Datakilder: Portrætartikler af og persondata på magtelitepersonerne. Managementbøger, Observationer fra lederuddannelser
Mulige metodiske tilgange: Diskursanalytisk, genealogisk gennemgang, kvalitative studier, dokumentanalyse, korrespondanceanalyse

Solidaritet i bestyrelseslokalet

Temaer: Elite. Elitenetværk. Solidaritet. Sociale netværk, Erhvervsnetværk
Motivation: Møderne i forskellige bestyrelseslokaler fungerer som socialt og symbolsk bindeled i den danske magtelite. Men hvordan virker dette i praksis? Der ønskes en undersøgelse af de solidaritetsskabende mekanismer, der gør sig gældende i virksomhedsbestyrelser. Hvordan foregår interaktionen og på hvilke måder skabes – og forhindres – oparbejdelse af en fælles identitet, gruppefølelse og kultur i en durkheimiansk forstand.
Der kan også fokuseres på andre netværksskabende fora, fx offentlige institutioners bestyrelser, VL-grupper, Royale bal, interesseorganisationer, fonde, offentlige råd, nævn, udvalg og kommissioner eller sociale klubber for eliten.
Inspiration til teoretiske vinkler: Collins’ teori om interaktionsritual kæder, Durkheim, Bourdieu om magtfeltet. Boden om ’The business of Talk’, Simmel om gruppedynamikker. Netværksteori
Datakilder: Indflydelsesdatabasen gør det muligt at identificere centrale bestyrelser, CVR-registeret til at se på betydningen af tidligere forbindelser
Mulige metodiske tilgange: Kvalitative interviews, Observationsstudier, Netværkanalyse

Iøjnefaldende forbrug på Boligmarkedet

Temaer: Elite, Elitenetværk, Økonomisk kapital, Forbrug, Bysociologi
Motivation: Hvorfor er nogle villige til at betale 15 mio. for et forblæst nybygget hus på 79 m2 på toppen af en klit i Gammel Skagen? Hvilke dynamikker ligger at bestemte områder,kombineret med hav- eller søudsigt, bliver så dyre. Udover den klassiske forklaring med udbud og efterspørgsel må sociologien spørge. Hvorfor denne efterspørgsel?
Her kan Veblens begreb om iøjnefaldende forbrug, Elias begreb om prestigefetich, Bourdieus begreb om symbolsk økonomi samt Mike Savages helt nye arbejde med at beskrive nogle storbyområder som ‘elite vortex’ belyse de processer der ligger bag. Hvem hvordan tilskrives købet af den ekstravagante bolig mening? hvilke motiver ligger bag og hvilke symbolske beløninger oplever køberen?
Inspiration til teoretiske vinkler: Pierre Bourdieu, Nobert Elias, Thorstein Veblen, Mike Savage
Datakilder: Adresser for magteliten, digitaliserede tingbogsoplysninger, registerdata
Mulige metodiske tilgange: Dette ønskes undersøgt gennem kvalitative interviews, evt. kombineret med observationsstudier indenfor disse ’zones of prestige’. Bopælmønstre kan også undersøges ved at se på, hvilke områder magteliten har helår- og fritidshuse i, ligesom data trukket fra www.ois.dk eller den digitale tingbog kan rumme spændende perspektiver

IT-virksomheders strategi og integration med staten

Temaer: Elite, Elitenetværk, Relation mellem politik og erhvervsliv, Globalisering, Multinationale selskaber
Motivation: Når vi ser på forskellige de danske virksomheders forbindelser – både til andre danske virksomheder og i hele netværket af organisaret magt i Danmark – lader det til, at IT-virksomheder har en meget forskellig strategi. Nogle er tæt knyttet til staten og erhvervsorganisationerne i den danske model, mens andre slet ikke er spillere i det danske magtnetværk. Så hvorfor er Microsoft, IBM og KMD en aktiv del af stats- og erhvervsnetværk, mens fx Apple, Google og Facebook ikke er?
Inspiration til teoretiske vinkler: Niel Fligstein, Mark Granovetter, David Stark, International Politisk Økonomi
Datakilder: Indflydelsesnetværket, særligt de 1000 største virksomheders bestyrelser samt ORBIS (internationalt register over erhvervsnetværk). Dokumentanalyse af høringssvar og/eller virksomhedsstrategier for centrale IT-virksomheder
Mulige metodiske tilgange: Netværksanalyse af IT-branchens interne og eksterne forbindelser. Kompararativ analyse af dokumenter. Tværnational sammenligning.

Holdningsmæssige skel mellem folk og elite

Temaer: Folk og Elite. Ideologi. Legitimering. Social stratifikation.
Motivation: Eliten synes at være i en gigantisk legitimitetskrise. Fra Politikerlede, over Panama-papers til kritiken af den ene procent. Dette rejser en række spørgsmål. Hvilke former for social stratificering påvirker befolkningens holdning til magthaveres legitimitet, demokratiske idealer, ledelse og indflydelse på egen hverdag? På hvilke måder afviger befolkningen og magtelitens holdninger og adfærd sig fra hinanden?
Hvilken betydning har det selv at være leder eller aspirere til at blive det for holdningsdannelsen? Hvad er betydningen for fx tillid til institutioner eller holdningen til ønsket demokratiform?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Collins, Bourdieu, Mills, Mosca
Datakilder: ESS, EVS data, evt. Kombineret med registerdata. Netværksdata fra magteliteundersøgelsen
Mulige metodiske tilgange: Regressions- og korrespondanceanalyse. Analyse af stemmeadfærd i Folketinget og udmeldinger fra eliteorganisationer

Magt og elite

Temaer: Elite, Magtteori, Herskende klasse
Motivation: Der ønskes en gennemgang centrale samfundsvidenskabelige teoretikeres perspektiv på magt og magtens relation til en lille, relativ lukket kreds bundet til nationalstaterne – altså en netværksforbundet elite. Spørgsmål, der kunne diskuteres kunne være:
Hvordan virker magt i de forskellige perspektiver?
Hvor meget af magten foregår ”bag om ryggen” på individerne?
Hvilke magtressourcer er centrale for udøvelsen af magt?
Hvem kan identificeres som de mest magtfulde i samfundet?
Giver det mening at analysere magt i et nationalstatsligt perspektiv?
Inspiration til teoretiske vinkler: Marx, Weber, Simmel, Mitchells, Elias, Mills, Bourdieu, Dahl, Lukes, Laclau & Muffe
Datakilder: Teori, casestudier
Mulige metodiske tilgange: Teoretiske analyser støttet af casestudier

Udbyttet af politiske kontakter

Temaer: Netværk, Erhvervsliv

Motivation: Hvad betyder politiske forbindelser for chancen for at opnå offentlige kontrakter? Ved at kombinere netværksdata med data for offentlige kontrakter og udbud kan sammenhængen undersøges.

Inspiration til teoretiske vinkler: Fligstein, Bourdieu, Useem

Datakilder: Indflydelsesdatabasen

Mulige metodiske tilgange: Netværksanalyse, Regressionsanalyser

Andre idéer i stikordsform:

  • Blå Bog data
    • Analyse af danskere i Blå Bog
  • Selskabsstifterne
    • Undersøg de allermest aktive i CVR-registret og kør data sammen med persondata og lav en beskrivelse af de danskere, der er mest aktive i konstruktionen af selskaber
  • Panamadanskernes digitale spor (i CVR)