Vi bliver tit spurgt til, hvad uformelle eller hemmelige netværk betyder for magteliten. Som man kunne se i vores sidste indlæg om Anders Eldrups netværk anno 1998 afspejler de uformelle netværk – ofte opnået gennem tidligere poster, som vi nu er i gang med at kortlægge – nuværende forbindelser.

Med andre ord: Folk der har direkte og indirekte formelle forbindelser i magteliten er ofte også forbundet i forskellige venskabsgrupper.

FEM-medlem Jacob Aagaard Lunding, der skriver speciale om magteliten, har travlet igennem næsten 4.000 portrætartikler om magteliten. Her findes mange eksempler på, hvordan magteliten mødes i andre sammenhænge. I får her et par eksempler:

• I Bagsværd mødes Vagn Ove Sørensen (dengang SAS), Flemming Bent Lindeløv (dengang Carlsberg) og Lars Bruhn (dengang Bruhn holding) hver lørdag formiddag og spiller fodbold
• Havreholm-gruppen, hvor Lars Løkke Rasmussen deltog, omfattede omkring 50 personer. Omkring 2005 var det blandt andet Kim Valentin, direktør i Finanshuset, Peter Kurrild-Klitgaard, professor i statskundskab, Christopher Arzrouni, politisk rådgiver for fødevareminister Eva Kjer Hansen, Michael Møller, professor, Steffen Sværke, advokat hos kammeradvokaten, Henrik Bach Mortensen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og Carl Aage Dahl, adm. direktør i Landbrugsraadet. Denne gruppe er så vidt vides ikke aktiv længere.
• Tilbage i 1998 sad følgende i Komiteen til Støtte for Internationale Spejderformål:
  • Lars Kolind tidligere formand i Oticon,
  • Svend F. Thomsen
  • C.W. Obels direktør Mogens Hugo Jørgensen
  • Dansicos bestyrelsesformand Hugo Schrøder
  • Augustinus Fondens Peter Augustinus

Derudover har Jacob også fundet en del magtelitepersoner, der skriver ting sammen. Det kunne være Danfoss-ejer Jørgen Mads Clausen, der skriver en kronik i Berlingske sammen med MEP Bendt Bendtsen om sikring af intellektuel ejendomsret. Eller når to af de mest afgørende figurer omkring skolereformen, Lars Goldschmidt i 2013 direktør i Dansk Industri sammen med blandt andre børne- og undervisningsminister Christine Antorini 14 og 12 år tidligere skrev Borgelige ord efter revolutionen (1999) og Det ny systemskifte (2001).